Programmering

For at kunne programmere i Fortran, skal du have en oversætter (compiler). En gratis variant kan hentes hos g95.org. På samme side findes der dokumentation i brugen af compileren. For at komme igang med at programmere, kan du f. eks. følge vejledningen her. (I vejledningen bruger de kommandoen f95, men bruger du g95, skal du skrive g95.)

Hvis du foretrækker at bruge en mere grafisk tilgang til programmering, kan du downloade Silverfrost FTN95, som er gratis for private brugere. Skoler skal altså betale licens af dette program. Der findes et 7 lektioners programmeringskursus, hvor man bruger FTN95 her.

HomogenSLOWMOTION
Gif-animation af en simulering af, hvad der sker, når en homogen massefordeling klapper sammen under gravitationskraftens indflydelse.

Hvis det er en gravitationelt mange legeme-simulering, man er interesseret i, så kan man starte ud med et simuleringsprogram, som Sverre Aarseth har skrevet for mange år siden. Det er et kort program, som kan forbedres på mange måder, hvilket også er sket, men for den almindelige bruger, som kun har en pc til rådighed, er programmet ganske fint. En kompileret fil til pc findes her. Har man ikke en pc, så kan den rå kildekode hentes i f. eks. Binney & Tremaine Galactic Dynamics, Princeton University Press. Jeg har ikke trykt teksten her af copyright-grunde.

En introducerende tekst til at kompilere programmer samt et eksempel på en simulering kan læses her.