Eksperimenter

Kapillareffekten
Massebegrebet
Gravitation og rummet

Kapillareffekten

ESA har et færdigt kit til at undersøge kapillareffekten her på Jorden. Det består af en ternet stykke papir, 2 glasplader samt nogle klamper til at presse glaspladerne mod hinanden. Se billedet herunder.
Kapillareffekten
Du kan få kittet, hvis der er flere på lager. Direkte link til ESA her. Hvis du ikke kan få fat i kittet er det jo relativt nemt selv at lave et, hvis bare man er i stand til at skære lidt glas ud. Se også en vejledning her.
Du kan her se en engelsk video, hvor forsøget udføres af astronaut Frank de Winne på ISS.
Der findes en engelsksproget vejledning, hvor teorien samt udførelsen af eksperimentet på Jorden er gennemgået.
Forsøget kan man evt. sammenkoble med det kapillarforsøg, som SDU/Odense tilbyder gymnasieelever. SDU er ved at redigere i deres gymnasieforsøg, så lige nu kan du ikke se, hvad de laver, men denne side bliver opdateret, når SDU er klar. SDU har dog en dansksproget øvelsesvejledning, som du kan læse. Hvis du og din klasse er interesseret i at lave dette forsøg på SDU, kan du kontakte Stinne Hørup Hansen (stinne(a)sdu.dk) fra SDU/Odense og høre om mulighederne for det.

Massebegrebet

I Educationkittet fra ESA er der, foruden delene til kapillarforsøget, også nogle lodder samt fjedre, så man kan lave eksperimenter med harmoniske svingninger. (I min kasse var der dog ingen fjedre med, men de bør være i de kasser, som folk bestiller.)
Med udstyret kan man måle svingningstiden for ophængte lodder og derefter beregne loddernes masser. Derefter kan man sammenligne med de masser, som man finder via et forsøg udført på Rumstationen. Du kan læse hvordan man gør i vejledningen nedenfor.
Du kan her se en engelsk video hvor forsøget udføres af astronaut Frank de Winne på ISS.
Der findes en engelsksproget vejledning, hvor teorien samt udørelsen af eksperimentet på Jorden er gennemgået.

Gravitation og rummet

Hvis man vil visualisere hvordan tunge legemer kan forvrænge rummet og dermed give et “Einsteinsk” billede af hvordan gravitation virker, kan man benytte et elastisk stykke stof – spandex for eksempel. Stoffet udspændes over en hulahopring ved hjælp af nogle kramper. Se billedet.

Using_hoolahoops_and_marbels_to_show_energy_wells

3-4 elever står rundt om hulahopringen og en laver et “kraftfelt” ved at trække stoffet nedad. En anden elev forsøger med nogle små kugler (kan købes hos Søren Frederiksen) at lave en nogenlunde stabil bane – man kan også prøve at simulere dobbeltstjernesystemer og andre komplicerede kraftfelter.
Reklamer