Aktiviteter

RadioteleskopParis1
Et radioteleskop for elever. Dette står i haven ved Paris Observatorium.
Man benytter afstandskvadratloven samt fotometri til at finde afstanden til NGC 691 ved at analysere to billeder. Bemærk, at man i øvelsen ikke tager højde for følsomhedsfunktionen for kikkert/detektor, da det vil komplicere øvelsen for meget. (Det er i øvrigt en rigtig god ide at nærlæse hele øvelsesvejledningen inden man går i gang.)
Ved at bruge CLEA-programmet Classification of Stellar Spectra, bliver man i opgaven sat til at måle nogle spektre for stjerner i Plejaderne.
Download billeder af asteroider og undersøg dem ved hjælp af programmet Aladin. Man kan finde asteroider, og man kan i visse tilfælde beregne deres hastighed og afstand.
En vejledning for Rosborgs astronomi-elever, hvis de vil arbejde med det observationsudstyr, som vi har på Rosborg Gymnasium. Andre får nok ikke megen glæde af teksten.
En opgave, hvor man regner på stjernerne i Centauri-stjernesystemet.
Oversættelse af øvelse fra EU-HOU. Husk også svarfilen med mindre du selv vil skrive al databehandlingen.
Find den astronomiske enhed ved hjælp af observationer foretaget i Stellarium.
Bemærk at du selv skal optage billeder af Qatar-1b, da jeg ikke har fået lov at lægge de billeder ud, jeg har brugt. Der er dog nogle Spitzer-data fra planeten HD189733b*, som du kan bruge her. Dataene er taget fra euhou.net, hvor du også kan finde flere datasæt. Her er data for TrES-3.
En opgave hvor man skal undersøge lysstrålers bevægelser til at forstå fatamorgana-fænomenet.
En opgave, hvor man ser på baneenergi, ellipsebaner og hvad der sker hvis en komet af Hale-Bopps størrelse rammer Jorden.
Man kan låne udstyr til at udføre seismiske undersøgelser.
I denne øvelse kan du enten anvende dine egne målinger af en hob til at finde afstand samt alder af hoben, eller du kan anvende de to vedlagte billeder af NGC957. Billederne er taget fra Faulkes Teleskopet. NGC 957 er en meget svær hob af analysere, fordi der er både rødfarvning af lyset og absorption af lys. Du kan downloade billeder fra andre hobe.
En opgave om at undersøge Hubbles lov ved at bruge programmet Hubble Redshift fra CLEA-pakken. Programmet duer kun på Windows-maskiner.
Er du ikke fortrolig med billedbehandling er det muligvis en god ide, at starte med denne øvelse. Undervejs får du også lært at bestemme alderen af Månekratre. Du kan hente et månebillede til at øve dig på her.
Benyt Keplers 3. lov på rotationen af Jupiters galileiske måner til at bestemme planetens masse. Opgaven benytter CLEA-pakkens program The Revolutions of the Moons of Jupiter.
Benyt en lineal, lommeregner samt dit skarpe øje til at klassificere spiral-, ellipse- og irregulære galakser.
Kometer som vandtilførere til Jorden samt en beregning på den frosne vand på Mars.
En oversættelse af en gammel artikel fra Sky & Telescope, hvor man finder afstanden til- samt alderen af Krabbetågen ved at observere nogle spektrallinier samt anvender dopplerforskydning.
Benyt f.eks. Stellarium til at måle Mars’ synodiske omløbstid for derefter at bestemme siderisk omløbstid for Mars samt dens halve storakse.
Mål kraterbredder og kraterdybder på Månen.
Mål en rotationskurve for Mælkevejen ved at observere brintskyer med et radioteleskop. Øvelsen er en oversættelse af en aktivitet fra EU-HOU. Til øvelsen findes også en kineæstetisk øvelse, som eleverne kan udføre, hvis de har svært ved at visualisere tågernes bevægelser i Mælkevejen. En lærervejledning kan man hente her. Man kan også se en engelsksproget video, der forklarer øvelsen her. (16min.)
En øvelse i at planlægge og udføre et observationsprogram. Udstyret, der er omtalt i teksen, er det udstyr som elever på Rosborg Gymnasium har adgang til. Andre får nok ikke så stor glæde af indholdet.
En opgave, hvor man benytter CLEA-pakkens program Radio Astronomy of Pulsars. Man måler nogle spektre for pulsaren i f.eks. Krabbetågen, og derefter bestemmes perioden.
Mål resistiviteter af jordprøver samt jorden undefor – brug Wennersondering som elektrisk boremetode. Til fortolkning af dataene er der også et regneark, som er udviklet af Bo Holm Jacobsen, Århus Universitet. I det kan man erstatte (a, U, I)-målingerne med sine egne. (Og man kan naturligvis også ændre overskrifterne, så de passer til de steder, man selv har valgt at måle.)
Ved at bruge CLEA-programmet Classification of Stellar Spectra, bliver man i opgaven sat til at få information hevet ud af spektret for Sirius.
Man anvender fotometri til at undersøge Sirius. Programmet Vireo fra CLEA-pakken benyttes.
Man anvender billeder fra SOHO-satelitten til at måle Solens omløbstid ved forskellige breddegrader. Programmet SalsaJ kan anvendes til opmålingerne. Der er et lille arkiv med solpletbilleder her.
I denne øvelse vejer man en spiralgalakse samt bestemmer afstanden til den. Der er spektre vedlagt i zip-filen. Du skal have et program, der kan læse FITS-filer. Jeg anbefaler SalsaJ, som er et javaprogram, der er nemt at gå til – og det er gratis. Det kan køre på alle platforme.
Mere fotometri! Vireo eller Photoelectric Photometry of the Pleiades anvendes til at konstruere et HR-diagram for Plejaderne. Man regner et estimat for hobens alder ud ved at undersøge turn-off punktet.
Mål størrelsesklasser på nogle billeder for M100, aftegn en lyskurve og bestem afstanden til M100. Billeder kan hentes her. Det er Faulkes-Telescope, der har taget billederne. (Der er også data fra SN1994I, som kan være interessante at bruge.)
Reklamer